Når vi mister os selv for at blive elsket

Når vi mister os selv for at blive elsket.

Hvorfor havner nogle mennesker igen og igen i relationer med narcissister? Hvorfor bliver de i psykisk voldelige forhold, hvor deres grænser bliver overskredet, og deres behov og følelser tilsidesættes eller ignoreres? Svaret kan gemme sig i et begreb, de færreste kender til – men som kaster lys over en dyb og ofte usynlig dynamik: echoisme.

Af Mille Dalsgaard, Barndomskriger

Echoisme – det modsatte af narcissisme

Echoisme er et begreb, der beskriver et personlighedstræk eller adfærdsmønster, hvor individet har svært ved at mærke og udtrykke egne behov, ønsker og grænser – og i stedet konstant tilpasser sig andres. Det står i skarp kontrast til narcissisme. Hvor narcissisten kræver opmærksomhed, bekræftelse og kontrol, forsøger echoisten at undgå at tage plads. De er ofte bange for at virke krævende, egoistiske eller til besvær, og deres fokus ligger næsten udelukkende på den andens følelser og behov.

Navnet echoisme stammer fra den græske myte om Ekko og Narcissus – hvor Ekko mister sin stemme og kun kan gentage andres ord. På samme måde mister echoisten ofte forbindelsen til sin egen stemme og identitet i relationer – især med dominerende eller narcissistiske partnere.

Et mønster, der starter i barndommen

Echoisme udvikles typisk i opvæksten. Barnet lærer tidligt, at egne følelser og behov ikke er velkomne – måske endda farlige – og begynder at undertrykke dem for at bevare tilknytningen til sine omsorgspersoner. Denne tilpasning bliver senere en måde at navigere i relationer på, men efterlader dem sårbare over for narcissister.

Psykolog og forsker Craig Malkin forklarer, at echoister har lært, at det er farligt at fylde noget. De tror, at kærlighed er noget, man opnår ved at tilsidesætte sig selv og udelukkende være der for andre.

Når kærlighed kun går én vej

Forholdet mellem en narcissist og en echoist er en ulige balance. Narcissisten kræver at blive set og anerkendt. Echoisten tager rollen som den, der lytter, støtter og tilpasser sig. De fanger hinanden i en dynamik, hvor den ene konstant tager – og den anden forsvinder.

Men i narcissistens øjne mister echoisten værdi, når de ikke længere fremstår som stærke eller selvstændige. Den bekræftelse, echoisten giver, mister sin betydning. Samtidig kan narcissisten ikke udholde at føle behov for nogen – og derfor må echoisten holdes tæt, men også holdes nede.

Når du ikke længere har en stemme

Livet som echoist bliver til sidst én lang præstation for at undgå at blive forladt. Alt handler om at opfylde narcissistens ønsker og følelser. Egne behov bliver noget, man gemmer væk, og forbindelsen til ens egen identitet forsvinder stille og roligt.

At forstå echoisme er første skridt på vejen mod at genfinde sig selv. For når man opdager, at det ikke er kærlighed at forsvinde for en andens skyld – kan man begynde at tage sin plads tilbage.