Retssikkerhed for hvem?

Retssikkerhed for hvem? - Når systemet beskytter sig selv i stedet for borgerne

I Danmark kalder vi os et retssamfund, hvor loven beskytter borgerne og retfærdighed og ansvarlighed går hånd i hånd. Men virkeligheden er en anden. I dag oplever mange, at retssikkerheden ikke længere beskytter dem, der udsættes for overgreb, fejl eller magtmisbrug – men i stedet systemet og de myndighedspersoner, der begår dem.

Af Mille Dalsgård/Barndomskriger.

Når borgeren betaler prisen

Danmark befinder sig i en tid med et alvorligt og voksende problem. Tilliden til retssystemet og de myndigheder, der skal beskytte voldsramte, børn og uskyldigt anklagede, er ved at smuldre. Det er ikke fordi folk har mistet troen på lov og orden – men fordi de ser et system, der ikke længere lever op til sine egne principper.

Der er ingen reel konsekvens for de myndighedspersoner, der fejler, selv når deres beslutninger eller undladelser får alvorlige følger for voldsramte og deres børn. Når advarsler overses, dokumentation ignoreres, eller “neutralitet” vælges i sager med psykisk eller fysisk vold, er det ofrene, der betaler prisen.

Et system uden ansvar

Mange, der har været i kontakt med retssystemet, familieretten eller socialforvaltningen, fortæller om det samme mønster: Fejl begået af myndighedspersoner bliver sjældent anerkendt. I stedet bliver de bagatelliseret, ignoreret eller fejet ind under gulvtæppet. Når borgere forsøger at gøre opmærksom på uretfærdighed, mødes de alt for ofte med afvisning, tavshed eller modangreb.

Ofre for vold mister i særdeleshed tilliden til systemet og mister troen på, at sandheden kan komme frem. Og i værste fald mister de alt - deres børn, tryghed og helbred. Nogle lever fortsat i vold eller kontrol, fordi myndigheder ikke vil anerkende deres fejl, mens andre uretfærdigt mistænkeliggøres, fordi systemet og menneskerne bag ikke tåler kritik.

Myndighedspersoners stilles alt for sjældent til ansvar for deres fejl

En væsentlig årsag til problemet er manglen på konsekvens, gennemsigtighed og ansvar i straffesager om vold og i familieretten. Systemet fungerer som en udøvende magt, der straffer borgere – også dem, der selv har været udsat for vold – mens det fritager sig selv for ansvar, når det begår fejl.

Der findes en barriere mellem systemet og borgerne, som beskytter myndighederne mod kritik. Bag den gemmer sig lukkede procedurer og uklare ansvarsforhold, der gør det næsten umuligt for den enkelte at blive hørt og få retfærdighed. Mange oplever, at klagesystemerne ikke fungerer som en rettesnor for retfærdighed, men som et værktøj til at beskytte institutionernes omdømme.

Som Katja Michaelsen, partner i Michaelsen & Nord, udtaler:

“Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi troet, at problemet var så stort, som det vi i dag kan dokumentere. Da vi for et par år siden etablerede os som en privat service, for borgere der er anklaget og/eller dømt uskyldigt i ord mod ord-sager, var vi overbeviste om, at deres manglende retssikkerhed udsprang fra et par brodne kar på gulvet i både strafferetten og familieretten”.

Michaelsen & Nord har specialiseret sig i at konvertere folks udtalelser til beviser for manipulation, vold og kontrol brugbart i retten.

“Desværre kan vi i dag konstatere, at det er en kultur, der udspringer direkte fra Højesteret og syrer ned igennem store dele af retssystemet. Den Særlige Klageret, som er vores alle sammens sikkerhedsventil for justismord, er en decidedret lukket dør for de borgere den ellers eksisterer for at beskytte.

Michaelsen uddyber:

“Dér, af alle steder, kræves nemlig et ikke eksisterende beviskrav for at få stillet en dommer til ansvar for at være blevet manipuleret af et falsk vidneudsagn og/eller have bedømt beviser/troværdighed forkert. Så det er klart at mange borgere føler, at uanset hvad de kommer med af begrundet tvivl omkring retssystemets fejlagtige afgørelser, så ignoreres de, fordi systemet overlagt vægter den sunde retspleje (læs: borgernes ukritiske og lydige accept af deres afgørelser) højere end vores alle sammens retssikkerhed."

Manglende erkendelse – en systemfejl i sig selv

En stor del af problemet er derfor, at myndighedspersoner sjældent tvinges til at erkende deres fejl. Når en sagsbehandler, politiansat eller dommer begår fejl i en voldssag eller familieretlig afgørelse, får det menneskelige konsekvenser – men sjældent for den, der begik fejlen. I stedet for at tage ansvar og lære af det, bruges kræfterne på at slippe for at tage ansvar. Denne kultur af benægtelse og selvbeskyttelse skaber stor skade – både for dem, der rammes direkte og for den tillid, samfundet bygger på.

Et selvbeskyttende system

Det danske retssystem beskytter sine egne frem for at beskytte ofrene.
Et system, der ikke kan indrømme fejl, kan heller ikke lære – og derfor gentages fejlene. Myndighedspersoner må stå til ansvar for deres handlinger, ligesom de kræver, at borgerne gør. Retten til beskyttelse må ikke være forbeholdt systemet selv. Den skal gælde for alle – især for dem, der udsættes for vold, uretfærdighed og magtmisbrug. Først da kan vi med berettigelse kalde os et retssamfund igen.

Læs mere om Michaelsen & Nord her: www.michaelsennord.com